Feriepolitikken er godkendt i Samarbejds- og Arbjedsmiljøudvalget (SAMIU) på Aalborg University Business School den 16.08.2022. Politikken har til formål at bidrage til en kultur, hvor ansatte på AAU Business School i størst muligt omfang afvikler og registrerer deres optjente ferie.
Feriedage
Alle ansatte på AAU Business School forventes og opfordres til at holde deres optjente ferie.
- Overførsel af restferiedage pr. 31. december 2022 kan kun ske efter ansøgning på mail. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage (inkl. særlige feriedage), og kun hvis man i forvejen har afholdt 20 feriedage. Undtaget er situationer med ferieopsættende virkning som eksempelvis barsel.
- For at sikre registrering af feriedage, registrerer AAU Business School feriedage svarende til fem ugers ferie i
- d. 27.-30. december 2022 (juleferie) (Alternativt den 20., 21., 22. og 23. februar 2023 (uge 8), hvis du ikke allerede har disponeret ferie i julen)
- d. 19. maj 2023 (dagen efter Kristi himmelfartsdag)
- ugerne 29, 30 og 31 i 2023 (sommerferien). Denne registrering sker kun for medarbejdere, der har optjent ferie.
- uge 42 i 2023 (efterårsferien)
Ansatte på AAU Business School har mulighed for at afvikle ferie på andre tidspunkter, hvilket skal aftales og godkendes af nærmeste leder og derefter registreres i Statens HR.
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har på mødet d. 15. december 2021 besluttet, at man i 2022 gennemfører et forsøg, hvor AAU ikke holder virksomhedslukket mellem jul og nytår. Det drejer sig specifikt om dagene d. 27.- 30. december.
Særlige feriedage
- Særlige feriedage skal benyttes i løbet af ferieåret og udbetales ikke. I enkelte tilfælde kan særlige feriedage overføres. Dette kan kun ske efter ansøgning på mail og der kan maksimalt overføres 5 særlige feriedage (inkl. alm. feriedage).
- Hvis de særlige feriedage ikke er brugt inden d. 31. december vil AAU Business School varsle og registrere afvikling af særlige feriedage i forbindelse med påsken.
- Ansatte på AAU Business School har mulighed for at afvikle særlige feriedage på andre tidspunkter, hvilket skal godkendes af nærmeste leder og derefter registreres i Statens HR.
Hvert år inden ferieårets start udsender AAU Business School en mail til ansatte på AAU Business School med informationer om afvikling af ferie for det kommende ferieår.